Vi tilbyder dig som din eksterne juridiske afdeling specialiseret juridisk rådgivning.
Det gør vi for ligesom en ansat jurist at kunne tilbyde dig sagsbehandling af høj kvalitet til en lav timetakst. Vi har foreløbigt specialiseret os i de områder, som er centrale i den daglige drift af din virksomhed. Det drejer sig om følgende hovedområder:
Vi er specialister i at udarbejde kontrakter.
Det giver dig mulighed for at sikre din virksomhed en god balance mellem indtjening og risici. Vi øger samtidig dine kunders tilfredshed ved at sikre en god forventningsafstemning allerede når aftalen indgås. Du kan med vores kontrakter desuden præsentere dine kunder for et professionelt produkt, som er:
Du kan læse mere om de enkelte typer af kontrakter ved at kigge under din branche her: Kendskab til din branche
Vi er specialister i at vurdere og forhandle kontrakter.
Du får varetaget din virksomheds interesser bedst muligt med øje for, at du ønsker at indgå en handel med din samarbejdspartner. Vi fokuserer først og fremmest på at finde løsninger, som er acceptable for både dig og din samarbejdspartner. Der vil dog altid være punkter, hvor der uundgåeligt er modstridende interesser. De løses til dels ved at tage hensyn til det indbyrdes styrkeforhold. Vi anvender imidlertid også overblik, taktik og psykologi til at sikre, at din virksomhed uafhængigt af styrkeforholdet laver en så god forretning som muligt.
Du kan læse mere om de enkelte typer af kontrakter ved at kigge under din branche her: Kendskab til din branche
Vi er specialister i at styre kontrakter.
Vi hjælper med under opfyldelsen af en aftale at bevare den balance mellem risici og indtjening, som din virksomhed er blevet sikret i kontrakten. Det sikres samtidig, at kontrakten løbende tilpasses nødvendige ændringer i samarbejdet. Begge dele bidrager til, at dig og din samarbejdspartner opnår større tilfredshed med forløbet af en leverance. Det skaber et godt grundlag for et fortsat samarbejde og du opnår i tillæg hertil en god reference.
Du kan læse mere om de enkelte typer af kontrakter ved at kigge under din branche her: Kendskab til din branche
Vi er specialister i at løse konflikter.
Vi hjælper dig med at begrænse de skadelige virkninger. Det gør vi ved at fokusere på hurtigt at opnå et konstruktivt forlig, så dine og modpartens penge bruges på at skabe løsninger fremfor at betale for juridisk rådgivning og retssager. Det sker dog med respekt for, at du ikke skal forære en masse penge væk på grundlag af løse krav. Vi hjælper dig derfor med at vurdere, hvad der er et rimeligt forlig. Hvis modparten ikke er konstruktiv, kæmper vi for din sag med skarpe argumenter. Vi anvender i tillæg hertil overblik, taktik og psykologi til at sikre dig den bedst mulige løsning. Vi er under hele forløbet opmærksomme på at værne om dit omdømme, og forsøger i videst muligt omfang at bevare en god relation til modparten.
Du kan læse mere om de enkelte typer af konflikter ved at kigge under din branche her: Kendskab til din branche
Vi yder imidlertid også rådgivning om en række andre områder, når det drejer sig om almindelige og velkendte problemstillinger. Det drejer sig for eksempel om klassiske problemstillinger i relation til:
Vi kan hjælpe med stiftelse af selskaber, ejeraftaler, vedtægter, forretningsordener, ændring i kapitalforhold og mange andre forhold vedrørende selskaber.
Vi kan hjælpe med ansættelse og afskedigelse af dine medarbejdere og rådgive dig i forbindelse med deres sygdom og manglende evne eller vilje til at løse deres opgaver ordentligt.
Du kan desuden forvente, at vi løbende udvider de områder, hvor vi yder specialiseret rådgivning. Vi har jo den unikke fordel, at små sagsområder i din virksomhed samlet set kan blive store sagsområder i vores virksomhed.
Du kan købe rådgivning separat, men du opnår det bedste resultat ved at købe den som led i, at vi fungerer som din eksterne juridiske afdeling. Du kan danne dig et overblik over servicen juridisk afdeling her: Juridisk afdeling
© Virkerum ApS